Danmark er et koldt land og i over 6 måneder bruger vi en større formue på at varme vores boliger op så vi har det varmt når vi er indendørs. Uanset hvilken varmekilde du bruger koster det og derfor er det også vigtigt at vi har en bolig hvor så lidt varme ender ude hos gråspurvene.

En af de helt store syndere der findes når det kommer til at varme for gråspurvene er vores vinduer. Omkring 1/3 del af varmen ender med at slippe ud af dine vinduer hvis dine vinduer er utætte. Er du i tvivl om hvorvidt dine vinduer er utætte, kan du læse mere her om hvordan du kan tjekke dem https://www.sparvinduer.dk/blog/4-tips-til-tjekke-om-dine-vinduer-er-utaette/.

Den vigtige udluftning

Hvis du finder ud af at dine vinduer er utætte og du vælger at udskifte dem er det vigtigt at du er opmærksom på at du skal huske at lufte ud. Vores boliger bliver bedre og bedre isoleret og dermed sker der ikke en naturlig udluftning og det giver fugt og skimmelsvamp. Husk derfor at der skal luftes ud mindst 2 gange om dagen i 5-10 min. Det er ikke nok at du blot åbner et vindue på klem. Der skal være gennemtræk. Og ja det koster dig lidt på varmeregningen, men det er vigtigt i forhold til din og din boligs sundhed. 

Skimmelsvamp kan i værste tilfælde gøre din bolig ubolig og ødelægge dit helbred. Især børn er meget modtagelig for at få allergi og astma på baggrund af skimmelsvamp. Du vil kunne opleve at du får hovedpine og bliver mere uoplagt. Det er derfor vigtigt ikke at tage for let på vigtigheden af at få udluftet boligen. Husk også at det især er vigtigt at det sker på badeværelset, i køkkenet og i de rum der bliver brugt til at sove i.